“Salgstræningen med Chris fra Salesculture har betydet, at vi har øget salget, og at vi giver gæsterne en bedre oplevelse nu.
Vi har både haft en workshop for alle medarbejderne og specifik salgstræning for salgsteamet. Workshoppen har givet alle et nyt mindset med meget mere fokus på salg. Medarbejderne har nu en forståelse for, at salg og service hænger sammen, og hvor utrolig vigtig salget er for deres egen arbejdsglæde.
Det var rigtig godt, at vi havde alle medarbejderne med, for det har også øget forståelsen for, at salget kun kan foregå, hvis alle afdelinger arbejder sammen mod det samme mål. Selv rengøringspersonalet og køkkenmedarbejderne har nu fokus på salg, og jeg har selv flere gange oplevet dem tale med kunder om mersalgsprodukter, hvilket er utrolig vigtigt for at have en god forretning.
Vi er også rigtig glade for, at Chris har kunnet forme indholdet, så det passede præcist til os, og dermed gjorde det til en stor succes. Efterfølgende kom alle medarbejderne og roste det rigtig meget.
Der var en rigtig god blanding af udfordringer, der blev stillet os, alt efter om det var salgstræning eller workshop. Undervisningen har været formet sådan, at vi selv er kommet frem til løsningerne, så de er blevet til vores egne, og medarbejderne har fået ejerskab.
Undervisningen har sat utrolig mange ting i gang og for at nævne nogle få, så er hele købsprocessen blevet tænkt igennem igen, og så er vi blevet endnu skarpere i hvilken kommunikationsform, vi benytter.
Salgsteamet er blevet rigtig gode til at få stillet de rigtige spørgsmål, så vi bedst muligt kan hjælpe kunderne. Samtidig får vi nu tydeligt kommunikeret, hvad vi står for i tilbuddene, så det også er i overensstemmelse med det, vi leverer, og det giver gladere gæster.”
Lasse Uldahl Borch
Manager, Danhostel Copenhagen Amager
Om Danhostel
Idéen bag vandrerhjemsbevægelsen opstod i starten af 1900-tallet hos en ung lærer fra Tyskland ved navn Richard Schirrmann.
Schirrmann tog ofte sine elever med på ferievandreture, hvor de overnattede i lader og lignende – og derfor tænkte han sig frem til en model, hvor der blev oprettet faste overnatningssteder til disse ture.
Med hjælp fra forretningsmanden Wilhelm Münker blev modellen i 1912 sat i værk med et ungdomsherberg på borgen Altena i provinsen Westphalen. Og året efter var der hurtigt oprettet 82 lignende ungdomsherberger rundt om i Tyskland.